Enormt togkaos rammer efter brand: Mange danskere berørte

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En brand har fredag morgen store konsekvenser for togrejsende over hele landet. Ifølge en melding fortsætter kaosset de næste mange timer.

Rigtig mange danskere er fredag morgen ufrivilligt blevet en del af togkaosset, der rammer efter en brand.

Flere tog er aflyst og forsinket, mens DSB har udsendt personale til stationer, hvor der vil blive vejledt og svaret på spørgsmål.

Banedanmark vurderede i første omgang, at problemer kunne være løst til middagstid. De prognoser er nu trukket tilbage.

‘Meldingen lyder nu på, det kommer til at tage “mange timer”. Togrejsende opfordres til at bruge Rejseplanen,’ fremgår det af P4 Trafik.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Mange mennesker er påvirket af de store problemer. Her ses ventende passagerer på Odense Banegård.
Der oplyses om passagerenes ret til rejsegaranti på skærme på Odense Banegård.
Se også
Mette Frederiksen om fødevarecheck-drama: Derfor tager vi pengene
Se også
Melvin Kakooza i livsfare
Se også
2-årig pige voldtaget igen og igen

Der kører derfor færre tog fredag morgen på Fyn og på tværs af landet.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er en brand i et sikringsskab i den fynske stationsby Aarup, der medfører aflysninger på regionaltog mellem Fredericia og Odense.

Det samme gælder intercitytog mellem Fredericia og København/Østerport.

DSB oplyser, at der er bestilt togbusser til at dække nogle af de berørte afgange.

Den første togbus er ifølge DSB ankommet i Odense. Togbussen kører mod Fredericia og stopper ved alle regionale stationer undervejs.

DSB oplyser til Ritzau klokken 08.15, at det er den eneste togbus, der er ude at køre, men at der arbejdes på at indsætte flere.

Togbusserne indsættes som erstatning for regionaltogene på Fyn.

Rejser man mellem Jylland, Fyn og Sjælland, kan man ifølge DSB rejse videre med nogle af de øvrige tog, der kører.

Intercitylyntog mellem Esbjerg og København/Østerport kører fortsat.

Togtrafikken forventes at være påvirket frem til klokken 12. DSB har ikke en mere præcis prognose.

Ifølge P4 Trafik har branden i sikringsskabet medført signalproblemer, som forårsager forsinkelserne.

Der er DSB-medarbejdere til stede både i Odense og Fredericia for at hjælpe og vejlede passagerer, oplyser selskabet.

DSB opfordrer til, at togrejsende holder sig opdaterede på Rejseplanen.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce