Dansk økonomi er i topform, men der skal prioriteres hårdt, siger finansminister om finanslovsforslag.
Det er et finanslovsforslag med “hårde prioriteringer”, fordi den nuværende sikkerhedspolitiske situation “nødvendiggør”, at der skal bruges flere penge på sikkerhed.
Det siger finansminister Peter Hummelgaard (S), der fredag morgen præsenterer regeringens finanslovsforslag i Finansministeriet.
Forslaget har fået navnet “Et stærkere forsvar af Danmark – et styrket Danmark at forsvare”.
Regeringen ønsker blandt andet at afsætte nok penge til Forsvaret, så der i 2030 bruges 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifterne.
Peter Hummelgaard slår fast, at “dansk økonomi er i topform”.
– Regeringens forslag til finanslov viser, at vi tager ansvaret på os, og at vi går forrest i arbejdet for et grønnere, friere og mere lige Danmark, siger Peter Hummelgaard.
Også økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) betoner, at finanslovsforslaget er præget af en “sikkerhedspolitisk udfordret situation”.
– Vi løser ikke alle de udfordringer, vi har i Danmark, med denne finanslov. Men vi er godt på vej.
– Jeg tror også, at alle skal huske på, at vi står i en tilspidset sikkerhedspolitisk situation, siger Pia Olsen Dyhr på pressemødet.
Størstedelen af regeringens finanslovsforslag er allerede kendt i forvejen, da initiativerne enten er en del af regeringsgrundlaget eller er blevet præsenteret løbende af forskellige ministre den seneste tid.
Eksempelvis afsættes der 1,2 milliarder kroner til børneområdet, der blandt andet inkluderer folkeskolen, i 2027, mens finanslovsforslaget også afsætter samlet 10,1 milliard i 2030 til at sænke skatter.
Det drejer sig blandt andet om afskaffelse af mellemskatten og toptopskatten samt en sænkelse af selskabsskatten.
– Vi simplificerer skattesystemet, lyder det fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M).
De forskellige skatteforslag skal forhandles i en selvstændig skattereform. I finanslovsforslaget fremgår der kun skattelettelser, men regeringen har eksempelvis også planer om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet, hvilket er en skattestigning.
Ifølge den borgerlig-liberale tænketank Cepos vil der i 2030 være en nettoskattelettelse på 2,2 milliarder kroner som følge af regeringens forskellige planer.
Den sidste minister på pressemødet, erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R), har fokus på, at finanslovsforslaget “investerer i unge og uddannelse”.
– Vi styrker viden, dannelse og uddannelse i Danmark markant, fra abc til ph.d. Det er godt for den enkelte unge, men det er også godt for Danmarks fremtid, siger Martin Lidegaard.
Hvor det finanspolitiske råderum har kunnet finansiere store dele af de seneste års finanslov, er der denne gang en række finansieringsinitiativer i finanslovsforslaget.
Det betyder blandt andet, at der skal skæres i SU’en, der skal spares på seniorpensionen, der skal en afgift på krydstogtskibe, og der skal findes flere administrationsbesparelser i staten.
Regeringen skal nu i forhandlinger med resten af Folketingets partier for at finde et flertal for en ny finanslov for 2027.
Til de forhandlinger er der en forhandlingsreserve på 500 millioner kroner årligt i 2027-2030, hvor andre partier kan få deres prioriteringer igennem.
RITZAU
