Torsdag formiddag blev hele Danmark ramt af et stort nedbrud, der i adskillige timer havde konsekvenser for danskere. I forbindelse med nedbruddet lyder nu en advarsel.
Uanset om du skulle fylde brændstof på bilen, handle ind til aftensmaden eller noget helt tredje, så mærkede du formentlig torsdag, at det i flere timer var meget besværligt.
En helt masse danskere oplevede nemlig store problemer fra om formiddagen i forbindelse, at der skulle løbes ganske almindelige ærinder.
Årsagen var et gigantisk nedbrud, der lammede mange danskeres mulighed for at benytte kortbetaling på normal vis.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Nets, der er udbyder af betalings- og kortsystemer i Norden, meddelte nemlig torsdag formiddag, at en driftsforstyrrelse, der var opstået omkring klokken 09, begrænsede muligheden for kortbetalinger.
Det resulterede i, at de fleste betalinger blev afvist, indtil systemet igen var oppe at køre kort inden klokken 14.
Søren Winge, der pressechef i Nets, oplyser til Ritzau, at der var tale om en form for systemfejl. Det bliver dog fortsat undersøgt, hvad der konkret gik galt.
‘Det er klart, at det er ikke tilfredsstillende, at vi har en hændelse, som tager så lang tid, og rammer så mange mennesker så længe,’ siger han.
Efterlyser svar
Nedbruddet havde betydning for privatpersoner, der havde problemer med at betale, men selvsagt også for virksomheder, der ikke kunne modtage betaling.
Jesper Beinov, der er direktør i SMVdanmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, fortæller til TV 2, at virksomhederne oplevede kaotiske tilstande under nedbruddet. Det var tilfældet på trods af, at antallet af offline-betalingsløsninger er steget siden et nedbrud sidste år.
‘En helt masse kunder var fortvivlede over, at deres dag var ødelagt – og tilsvarende virksomheder,’ siger han til mediet.
Videre efterlyser direktøren svar på, hvordan et sådant nedbrud igen kunne finde sted. Han advarer samtidig om, at den nuværende løsning kan have alvorlige konsekvenser.
‘Hvis det er en intern fejl, må man se på, hvordan man styrker systemerne. Det nytter ikke noget, at vi som samfund er afhængig af elektroniske betalinger, og der kun er en dominerende spiller på markedet. Det kommer til at kunne lamme os,’ siger han.

