Efter længere tids kamp, så må forældrene til den 13-årige dræbte pige være noget skuffede. Da dommen blev afsagt, vakte det vrede i salen. “Jeg har meget svært ved at leve med den her afgørelse”, fortæller pigens mor. Nu får familien fornyet håb.
Den voldsomme sag fik et punktum, der langt fra huer alle i retslokalet.
Sagen var af voldsom karakter, og moren til den 13-årige pige fortalte, at hendes lille pige var blevet stenet ihjel af hendes 17-årige kæreste, Elias Mahamed Isaaq Shegow.
Familien håbede, at den dengang 17-årige dreng ville blive idømt forvaring, men sådan gik det ikke, og nu har de anket dommen til landsretten.
Nu er der nyt i sagen, som kan give familien fornyet håb.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Rigsadvokaten har søgt om tilladelse til at bringe drabssagen fra Hjallerup for Højesteret.
I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.
Begge instanser har dog idømt ham 12 års fængsel.
Når en sag er afgjort i to instanser, kræver det en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få prøvet sagen i Højesteret. Det kan komme på tale i sager, der er af principiel karakter.
Og det mener Rigsadvokaten, at denne drabssag er.
“Vi mener, den rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt der kan idømmes forvaring, når der er tale om en ung og ustraffet person, der er fundet skyldig i drab og voldtægt,” skriver anklagemyndigheden til Ritzau.
Voldsomt drab
Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.
Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet 11. marts 2025 havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.
Manden – der på gerningstidspunktet var 17 år – væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet – både med hænder og en belægningssten.
Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.
Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.
Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det “slog klik” for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham. Han nægtede at have voldtaget ekskæresten.
I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen skulle tale for en forvaringsdom.
Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.
Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.
Det var 21. april, at Vestre Landsret idømte den i dag 20-årige mand en straf på 12 års fængsel for voldtægt og drab. Der var dog uenighed blandt rettens medlemmer om, hvad dommen skulle være.
Tre stemte for forvaring, og tre for fængsel. Ved stemmelighed gælder det mest gunstige resultat for den tiltalte, og dermed blev det 12 års fængsel.
Også i byretten var der uenighed om dommen. Her stemte otte for 12 års fængsel, mens fire mente, at drabsmanden skulle idømmes forvaring.


