Det er blevet en fast rutine for mange, især i de mørke måneder.
Pillerne ryger ned hver dag i håbet om at styrke kroppen, holde energien oppe og undgå sygdom. Men nu lyder der en klar advarsel fra sundhedsmyndigheder.
Det, der skulle være sundt, kan i værste fald få den modsatte effekt.
Ifølge britiske myndigheder tager hver sjette voksen et dagligt tilskud, men mange risikerer at få for meget.
Det drejer sig om D-vitamin.
Vitaminet spiller en vigtig rolle for knogler, tænder og muskler, og derfor vælger mange at supplere kosten, især når solen er fraværende.
Men der er en grænse.
Det skriver LADbible.
Den anbefalede daglige dosis ligger typisk omkring 10 mikrogram, mens voksne i nogle tilfælde kan have behov for op mod 15 mikrogram.
Problemet opstår, når niveauet bliver for højt.
Overskrider man 100 mikrogram dagligt over længere tid, kan det være direkte skadeligt for kroppen.
Ifølge det britiske sundhedsvæsen NHS er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget man indtager.
‘Mellem slutningen af marts eller starten af april og frem til slutningen af september kan de fleste danne al den D-vitamin, de har brug for, gennem sollys på huden og en varieret kost,’ lyder det.
Dermed kan mange faktisk undvære tilskud i sommerhalvåret.
En af de store udfordringer er, at D-vitamin er fedtopløseligt.
Det betyder, at det ikke bare forsvinder ud af kroppen igen, men kan ophobe sig over tid.
Konsekvensen kan være forhøjet kalk i blodet. Det er en tilstand, der kan skade både hjerte, nyrer og knogler.
‘Tag ikke for meget D-vitamin. Fordi det er et fedtopløseligt vitamin, kan det lettere ophobe sig i kroppen end andre vitaminer,’ advarer den tidligere cheffarmaceut Jana Abelovska.
Budskabet er klart:
Et dagligt tilskud kan være en god idé, men altså kun i de rette mængder.

