Rudersdal Kommune har offentliggjort sit forslag til budget for 2026-2029. Budgettet er i balance, lever op til de økonomiske målsætninger og giver samtidig plads til politiske prioriteringer på både service- og anlægsområdet, skriver de.
Kommunen afsluttede regnskabsåret 2024 med overskud, overholdelse af servicerammen og en solid likviditet, og den positive udvikling ventes at fortsætte i 2025. Det giver råderum til en forhandlingspulje, hvor politikerne kan prioritere nye initiativer.
Det skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.
På serviceområdet er der i budgetforslaget afsat en pulje på 25 mio. kr. i 2026, stigende de kommende år til i alt 113 mio. kr. frem til 2029. På anlægsområdet er der afsat 12 mio. kr. i 2026 og samlet 57 mio. kr. over hele budgetperioden.
Borgmester Ann Sofie Orth (K) roser det økonomiske grundlag:
‘Jeg vil gerne takke forvaltningen for et budgetforslag, der står på et solidt økonomisk grundlag, og jeg ser frem til en god dialog med alle partier i Kommunalbestyrelsen.’
Borgerne får også mulighed for at give input. Foruden høringsrunder med foreninger, institutioner og samarbejdspartnere kan borgere kommentere via platformen Sammen om Rudersdal ved hjælp af MitID. Derudover afholdes et online informationsmøde den 27. august, hvor forvaltningen vil præsentere budgetforslaget og besvare spørgsmål.
Ifølge borgmesteren er dialogen med både medarbejdere, borgere, foreninger og erhvervsliv afgørende:
‘De danner et vigtigt udgangspunkt for de drøftelser om fremtidens Rudersdal, som vi politisk nu tager fat på.’
Det endelige budget forventes vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. oktober.
Økonomien på landsplan
Kommunernes økonomiske råderum er i fokus på landsplan. Ifølge regeringen og KL’s økonomiaftale for 2026 får kommunerne et realt løft af servicerammen på 3,2 mia. kr. – på niveau med sidste års historiske aftale – hvilket skaber økonomisk tryghed omkring velfærdsindsatserne.
Derudover indeholder aftalen en markant forøgelse af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. i 2026, med betydelig effekt for prioritering af dagtilbud, folkeskoler, ældrepleje og klimainitiativer.
På trods af tilgangen af midler peger KL på, at der fortsat er strukturelle udfordringer. Kommunerne oplever stigende udgiftsbehov, især inden for ældrepleje og specialiserede indsatser, og servicerammen sætter begrænsninger for lokale prioriteringer.