500 år gammel guldring fundet i Nordsjælland

Illustrationsfoto.

En 500 år gammel guldring er blevet fundet i Nordsjælland. Det er et yderst værdifuldt og usædvanligt fund, mener arkæolog.

En højst besynderlig opdagelse fandt sted i slutningen af maj. Ved en arkæologisk udgravning dukkede en 500 år gammel guldring nemlig op.

Arkæolog Nina Heineth beskriver fundet som usædvanligt. Det var hende, som fandt ringen med en metaldetektor.

‘Det er ikke noget, vi havde forventet at finde, fordi det er en landsby, vi udgraver. Det er en meget, meget rig person, der har båret den her ring,’ siger Nina Heineth.

Guldringen dukkede op i de øverste muldlag og formodes at være blevet tabt af en fin gæst udefra.

Den 500 år gamle guldring blev fundet i udkanten af den tidligere middelalderlandsby Egespur, som ligger syd for Hillerød i Nordsjælland.

Det fortæller Museum Nordsjælland til TV 2 Kosmopol.

Guldring i Nordsjælland med stor værdi

Var guldringen ikke blevet tabt af ejeren, havde man formentlig aldrig nogensinde fundet den.

‘Guldringe er noget, som man også dengang har passet på og ikke har ønsket at miste. Derfor er det relativt sjældent, at vi finder dem,’ forklarer arkæologen.

Derudover er det omgærdet af stor mystik, hvem der præcist ejede ringen i sin tid.

‘Det kan være lidt svært at sige, om det er en mand eller en dame, der har båret den, men den er stor i omkredsen. Den kan have siddet omkring en tommelfinger,’ slår Nina Heineth fast.

Allerede på andendagen bimlede metaldetektoren på området, hvor Egespur lå frem til 1558. Dette var indtil landsbyen blev nedlagt på kongens befaling.

Snart skal der dog bygges nyt i området syd for Hillerød i Nordsjælland, og derfor forsøger arkæologer at sikre samt registrere forhistoriske levn. Hensigten er, at arbejdet skal stå på i fire år.

‘I de skriftlige kilder står der, at der har været ti gårde og nogle byhuse. Men passer det? Det ved vi ikke. Vi prøver at finde ud af landsbyens historie og udvikling gennem 1000 år,’ afslutter arkæolog Nina Heineth.

Den mystiske guldring i Nordsjælland vejede 10 gram og er udsmykket med kristne motiver som Jesus på korset, Jomfru Maria og Johannes Døberen. Efter fundet bliver guldringen opbevaret i en bankboks.

Danmark overdrager nationalt symbol til Brasilien.

ONP.