Uhyggelig hændelse på togstation: Derfor sprang mand ud fra bro

En 42-årig mand hoppede mandag aften ud fra en bro ved en S-togs station og kom alvorligt til skade. Nu løfter politiet sløret for, hvad der skete

Mandag aften udspillede der sig en dramatisk episode på Greve Station, hvor en 42-årig mand hoppede ud fra en nærliggende bro.

I den forbindelse oplyser kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi Charlotte Tornquist til Presse-fotos.dk, at manden blev alvorligt kvæstet og bragt på hospitalet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billederne i artiklen er fra minutterne efter den voldsomme episode

Hændelsesforløbet op til episoden har indtil videre være uklart, men nu meddeler politiet, at manden muligvis er hoppet som følge af et kriminelt forhold kort forinden.

Midt- og Vestsjællands Politi konkretiserer ikke, hvad det ‘kriminelle forhold’ dækker over, men flere vidner på stedet oplyser uafhængigt af hinanden til Presse-fotos.dk, at en person skulle være set gående vifte med en pistol eller pistollignende genstand, mens han jagtede folk.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om forholdet mandag klokken 22.27, men søger tirsdag stadig vidner eller andre med oplysninger i sagen, da man stadig ikke er helt sikker på forløbet.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

I en anden meget alvorlig sag er en lille pige i en lyserød flyverdragt blevet kørt ihjel af en varevogn foran sin far. En 30-årig mand sad bag rattet, og han sidder i dag på anklagebænken stillet for en dommer ved Københavns Byret.