Det er dybt makabre detaljer, der allerede er delt i den rystende sag, hvor en død mand blev fundet i flere dele i en kloak. Fredag er der kommet flere chokerende detaljer frem.
Klager over en tilstoppet kloak fra beboere i et område i Danmark førte i starten af 2025 til, at kloakmedarbejdere gjorde et chokfund.
I kloakken blev liget af en 26-årig polsk mand fundet.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at liget var i flere dele.
Ifølge mediet var det resultatet af kroppens tilstedeværelse i kloakken og ikke som følge af partering.
Fredag er der kommet endnu flere rystende detaljer frem i sagen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Tidligere har politiet oplyst, at manden blev dræbt ved brug af både pistol og kniv.
TV 2 Østjylland har fået aktindsigt i sagens anklageskrift, der angiver, hvad politiet mener har fundet sted, inden liget blev placeret kloakken mellem Edelhoffvej og Benneshede i Harlev.
Ifølge mediet blev den 26-årige polak blandt andet skudt i baghovedet med en pistol og stukket flere steder på kroppen med kniv.
Herefter blev liget forsøgt gemt af vejen i kloakken.
Videre fremgår det af anklageskriftet, at politiet mener, at drabet fandt sted på et grusareal ved nogle marker på et ukendt sted i Danmark.
Det vurderes dog værende mest sandsynligt, at det er sket i Aarhus-området, ligesom vurderingen lyder, at der blev brugt en ni millimeter Glock til drabet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En 42-årig polsk mand og en 31-årig dansk kvinde er tiltalt for at have dræbt den 26-årige i fællesskab.
Duoen er desuden tiltalt for usømmelig omgang med lig.
Politiet har aldrig meldt noget ud om et eventuelt motiv.
Manden og kvinden er ligeledes tiltalt for at fremstille falske pengesedler, ligesom kvinden også er tiltalt for et overfald, skriver TV 2 Østjylland.
Her skulle hun have stukket en forurettet i skulderen med en stegegaffel og i halsen og ansigtet med en kniv.
Ifølge TV 2 Østjylland starter retssagen ved Retten i Aarhus den 10. november.
Den ventes afsluttet den 14. december efter ti dages behandling.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.






