Den 28-årige mand Simon Marcus Wahlberg er blevet kendt skyldig i at have begået en brutal voldtægt og er i den forbindelse blevet idømt forvaring
Retten i Herning har i denne uge idømt den 28-årige Simon Marcus Wahlberg forvaring for at have stået bag en voldtægt begået på en jævnaldrende kvinde, som han tidligere havde boet sammen med.
Voldtægten skete ifølge dommen og ifølge det anklageskrift, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, på en adresse i Ikast.
Her befandt Simon Marcus Wahlberg og kvinden sig sammen, da kvinden havde fortalt ham, at hun ikke ønskede at have sex med ham.
Det respekterede Simon Marcus Wahlberg ikke.
I stedet udsatte han kvinden for en fuldbyrdet voldtægt ved brug af vold mod hende.
Af tiltalen mod Simon Marcus Wahlberg fremgår det videre, at han efter den fuldbyrdede voldtægt af kvinden satte sig oven på hendes bryst og pressede hende ned i sengen med sin kropsvægt.
Samtidig greb han ifølge tiltalen fat i hendes hår og hoved og tvang hende til oralsex, indtil han fik udløsning.
Ifølge dommen fandt den sidste del af overgrebet sted, mens kvinden græd, forsøgte at vride sig fri og flere gange sagde stop.
Mens kvinden græd og blev voldtaget filmede Simon Marcus Wahlberg det hele ske.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ud over voldtægterne er Simon Marcus Wahlberg også blevet kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse og vold mod den samme kvinde.
Simon Marcus Wahlberg er tidligere blevet dømt for voldtægter og vold mod andre kvinder.
Kvinden i denne sag anmeldte voldtægten, mens Simon Marcus Wahlberg sad fængslet i forbindelse med de øvrige sager.
Voldtægten mod hende skete nemlig ifølge dommen tilbage den 9. og 10. august 2022 i tidsrummet fra klokken 23.00 til klokken 08.00. I årene efter voldtog Simon Marcus Wahlberg de andre kvinder.
Specialanklager i sagen Pia Koudahl oplyser til Ritzaus Bureau, at anklagemyndigheden gik efter forvaring til Simon Marcus Wahlberg på baggrund af en indstilling fra Retslægerådet.
Til Presse-fotos.dk oplyser Simon Marcus Wahlberg forsvarer, at hans klient nægter sig skyldig og har anket afgørelsen til frifindelse.
Forvaring er indespærring på ubestemt tid og er en foranstaltning, der bruges over for personer, der vurderes at være særligt farlige.
Retslægerådet finder, at forvaring er påkrævet for at forebygge, at manden begår ny, ligeartet kriminalitet.
Simon Marcus Wahlberg sidder i øjeblikket i fængsle i Nykøbing Fængsel.


