Advarsel om sag uden fortilfælde: Katte- og hestevoldtægter af børn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en yderst uhyggelig sag, der netop har set offentlighedens lys. Ifølge politiet har en 25-årig mand forsøgt at få katte, hunde og heste til at voldtage børn.

Tirsdag formiddag er den 25-årige mand blevet ført ind i Retten i Svendborg.

Manden er barberet helt skaldet og klædt i helt mørkt tøj – en t-shirt og jeans.

Han er stillet over for i alt 70 uhyggelige tiltaler i et anklageskrift, der fylder 50 sider og nærmest er uden fortilfælde i Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Flere kvinder forsøgt voldtaget: Politiet deler uhyggelig melding
Se også
ALLE kvinder advares i dette område efter flere uhyggelige overfald
Se også
Uhyggeligt syn i vejkanten: Voldtægtsoffer tigger efter hjælp

Det er en yderst omfattende sag om grooming, afpresning og krænkelser af op mod 68 børn, der tirsdag er indledt i Retten i Svendborg.

Her er den 25-årige mand tiltalt for systematisk at have presset sig til seksuelle billeder og videoer af børn i årene fra 2021 til 2025.

Manden erkender sig skyldig i store dele af det 50 sider lange anklageskrift, oplyser hans advokat, Magdalena Hochnowska, efter den timelange oplæsning af anklageskriftet.

På den baggrund vil det formentlig være muligt at afkorte sagens behandling i retten, lyder det efterfølgende fra specialanklager Brian Dybdahl.

Ifølge anklageskriftet tog den 25-årige mand, der er skaldet og iført en sort T-shirt, kontakt til børnene via det sociale medie Snapchat og chatrouletten OmeTV.

I flere tilfælde opbyggede han et tillidsforhold til børnene, der var i alderen 11 til 14 år.

Det skete blandt andet ved hjælp af falske profiler, hvor manden udgav sig for at være yngre, end han var.

Det lykkedes ham at manipulere børnene til at sende blandt andet nøgenbilleder af sig selv, ligesom han i flere tilfælde fik børn til at berøre sig selv på intime steder med forskellige genstande.

Ifølge anklageskriftet formåede han i flere tilfælde også børn til at lade hunde indgå i de seksuelle handlinger.

Den 25-årige er således også tiltalt for overtrædelser af dyrevelfærdsloven i otte forhold, der handler om hunde.

Det fremgår ikke entydigt af anklageskriftet, hvor mange forskellige hunde der samlet er tale om.

Hans fremgangsmåde har ifølge anklageskriftet været at presse børnene til at levere flere seksuelle billeder og videoer ved at true med at offentliggøre det materiale, han allerede havde modtaget.

I nogle tilfælde skal manden også have truet med at slå sig selv ihjel eller dræbe børnene og deres familier, hvis de ikke gjorde, som han ønskede.

Ifølge Fyns Politi er kun knap halvdelen – 27 af de 68 børn – identificeret. Der er tale om børn fra hele landet og enkelte fra udlandet.

Politiet har ifølge anklageskriftet fundet i alt 1756 billeder og videoer med seksuelt krænkende materiale af børn under 18 år på tre mobiltelefoner.

Manden har været varetægtsfængslet siden marts 2025.

Anklagemyndigheden kræver manden idømt fængselsstraf og har taget forbehold for også at kræve forvaring.

Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som domstolene kan tage i brug over for personer, der anses for at være særligt farlige.

Der er desuden nedlagt påstand om forskellige forbud, der skal begrænse mandens mulighed for at opholde sig sammen med eller kontakte børn under 18 år.

Senere tirsdag forventes den 25-årige at få mulighed for at afgive forklaring i retten.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce