Dansk Industri reorganiserer sit politiske arbejde og samler kræfterne om reformer, færre regler og grøn omstilling.
I spidsen for en ny afdeling sætter erhvervsorganisationen Jakob Ullegård, der tidligere har været særlig rådgiver for Venstres Troels Lund Poulsen. Samtidig vil DI sætte konkrete tal på, hvor meget den offentlige sektor kan effektiviseres.
Dansk Industri (DI) skruer op for sit politiske arbejde.
Fra 1. november 2026 gennemfører erhvervsorganisationen en omfattende reorganisering af sit politikområde. Målet er at bringe virksomhedernes interesser tættere på de politiske beslutninger og hurtigere omsætte erhvervslivets udfordringer til konkrete resultater.
Det skriver DI i en pressemeddelelse.
En central del af ændringen bliver ansættelsen af Jakob Ullegård, der tidligere har været særlig rådgiver for forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V).
(Artiklen fortsætter under billedet)
Han skal stå i spidsen for den nye afdeling Økonomi & Reformer, der samler kompetencer inden for blandt andet økonomi, skat, iværksætteri, uddannelse og forskning.
Dermed styrker DI sit fokus på de politiske beslutninger, der former virksomhedernes vilkår, konkurrenceevne og muligheder for vækst.
Tidligere Venstre-rådgiver får central rolle
Jakob Ullegård kommer med erfaring fra både Christiansborg, regeringsarbejde og erhvervsorganisationer.
Ud over arbejdet for Troels Lund Poulsen har han gennem sin karriere været tilknyttet blandt andre Venstre, Dansk Erhverv, Danske Rederier og Dansk Energi.
Nu skal han bruge erfaringen i DI, hvor ambitionen er at påvirke den politiske udvikling på områder, der har betydning for dansk erhvervsliv.
“Jeg glæder mig meget til at blive en del af DI’s stærke politiske hold og bringe min erfaring fra både regering, Christiansborg og interesseorganisationer i spil,” siger Jakob Ullegård.
Han peger samtidig på, at Danmarks konkurrenceevne og erhvervslivets rammevilkår fylder stadig mere i den politiske debat.
For DI handler det derfor om at få virksomhedernes perspektiver tidligere ind i beslutningsprocesserne, så politikerne i højere grad kan tage højde for konsekvenserne for erhvervslivet.
Vil sætte konkrete tal på besparelser i det offentlige
En af de mest markante ændringer er etableringen af en ny enhed for Offentlige Reformer.
Her skal DI udvikle analyser, der konkret vurderer, hvor meget den offentlige sektor kan effektiviseres – målt i både kroner og stillinger.
Enheden skal også undersøge, hvilke politiske beslutninger der skal træffes, hvis effektiviseringerne skal føres ud i livet.
Til at lede arbejdet har DI ansat Jonatan Schloss som underdirektør. Han har blandt andet erfaring som kommunaldirektør, hospitalsdirektør, direktør for kundeservice i SKAT og direktør i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Ifølge Schloss er der ofte store tal i omløb, når politikere og andre debatterer mulighederne for at effektivisere den offentlige sektor. Men der mangler konkrete svar på, hvordan potentielle besparelser rent faktisk kan gennemføres.
“Vi vil gerne være med til konkret at vise vejen, og på sigt skal enheden være det sted, politikere og topembedsmænd går til, når de vil vide, hvordan velfærdssamfundet kan køre længere på literen,” siger Jonatan Schloss.
Den nye enhed skal dermed forsøge at gøre effektiviseringsdebatten mere konkret ved at forbinde beregninger med forslag til politiske beslutninger og ændringer i den offentlige sektor.
DI vil have færre regler og mindre administrativt bøvl
Reorganiseringen omfatter også en ny afdeling med fokus på erhvervsjura, regelforenkling og industripolitik.
Afdelingen skal arbejde for at reducere virksomhedernes administrative byrder, påvirke reguleringen tidligere i processen og forbedre rammevilkårene for danske virksomheder – både i Danmark og EU.
Vicedirektør Kim Haggren skal stå i spidsen for området.
Det sker i en tid, hvor regulering fra både danske politikere og EU har stor betydning for virksomhedernes hverdag. DI vil derfor styrke indsatsen for, at nye regler i højere grad tager højde for virksomhedernes konkurrenceevne og de praktiske konsekvenser af lovgivningen.
Ambitionen er at få erhvervslivets erfaringer ind tidligere, så uhensigtsmæssige regler kan identificeres, inden de bliver vedtaget eller implementeret.
Grøn omstilling skal hænge sammen med konkurrenceevnen
Også klima-, miljø- og energipolitikken får en tydelig plads i den nye struktur.
DI samler indsatsen i afdelingen Grøn Omstilling & Samfundssikkerhed, der skal arbejde for, at reguleringen giver virksomhederne de bedst mulige betingelser for at gennemføre den grønne omstilling.
Fokus skal i højere grad være på implementering, investeringer og konkurrenceevne. Det betyder blandt andet, at DI vil forsøge at påvirke reglerne tidligt, så de understøtter både den grønne omstilling og danske virksomheders muligheder for at klare sig internationalt.
Karin Klitgaard bliver konstitueret leder af afdelingen. Morten Munch Jespersen bliver chef for Klimapolitik og Grøn Økonomi, mens Anne Højer får ansvaret for International Klimapolitik.
Samtidig bliver Asif Parbst Amin chef for Samfundssikkerhed og Beredskab, som tidligere meldt ud af DI.
Politisk direktør: Virksomhedernes udfordringer hænger sammen
Ifølge DI’s politiske direktør, Morten Høyer, er reorganiseringen en reaktion på en udvikling, hvor politiske beslutninger og regulering spiller en stadig større rolle for virksomhedernes vilkår.
Han fremhæver, at udfordringer med blandt andet konkurrenceevne, arbejdskraft, energi, regulering og innovation ikke længere kan håndteres isoleret.
Med den nye organisering vil DI derfor samle sine faglige miljøer tættere og styrke forbindelsen mellem virksomhedernes erfaringer og det politiske arbejde.
Målet er at kunne reagere hurtigere på virksomhedernes behov og omsætte dem til konkrete politiske forslag.
Vil styrke sin indflydelse på fremtidens reformer
Samlet set markerer reorganiseringen en ny struktur for DI’s politiske arbejde.
Med nye ledere og afdelinger inden for økonomi, reformer, offentlig effektivisering, regelforenkling og grøn omstilling samler organisationen en række centrale erhvervspolitiske dagsordener.
Særligt etableringen af enheden for Offentlige Reformer viser, at DI vil forsøge at bidrage mere direkte til debatten om, hvordan den offentlige sektor kan organiseres og effektiviseres.
Samtidig skal den nye struktur styrke organisationens arbejde med at påvirke de politiske beslutninger, der har betydning for dansk erhvervsliv.
Reorganiseringen træder i kraft 1. november 2026.
