
En 20-årig mand er netop blevet idømt fængsel for at have voldtaget en blot 14-årig pige
Torsdag har en dommer ved Retten i Hjørring idømt en 20-årig mand seks måneders ubetinget fængsel for voldtægt af en 14-årig pige på Hjallerup Marked i fjor.
Det oplyser anklagemyndigheden.
Dommeren fandt det bevist, at den 20-årig havde voldtaget den 14-årige ved andet seksuelt forhold end samleje.
Derudover blev den 20-årige også dømt skyldig i ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse af pigen.
SE OGSÅ: TO DRENGE BEGIK VOLDSOMT RØVERI
Den 20-årig mand valgte at anke dommen på stedet.