22-årig ringede selv til alarmcentralen efter knivstik: Nu er fire tiltalt for drabet

Fire mænd i alderen 20 til 24 år er nu blevet tiltalt for i fællesskab at have dræbt en 22-årig mand i Herning

En 22-årig mand ringede selv til alarmcentralen den 5. august 2021 omkring klokken 03.00, efter han var blevet stukket i brystet med en kniv på Dalgasgade i Herning.

Efterfølgende blev han kørt til behandling på hospitalet i Herning, hvor han blev erklæret død klokken 05.47.

Nu er fire mænd på 20, 21, 22 og 24 år blevet tiltalt for at have slået den 22-årige ihjel.

Ifølge anklageskriftet fra Midt- og Vestjyllands Politi kørte de fire unge mænd natten til den 5. august rundt sammen i en lille bil, da de aftalte at opsøge den nu afdøde 22-årige mand.

Her forlod to af de tiltalte bilen – den 22-årige og den 24-årige – for at stikke det 22-årige offer i brystet med en kniv. Et knivstik, som senere endte med at koste ham livet.

SE OGSÅ: POLITIET MED NY UDMELDING I PRÆSTØ-SAG: SØGER NU MED HELIKOPTER

Ud over drabstiltalen en den 20-årige mand også tiltalt for overtrædelse af våbenloven, da han angiveligt skal have opbevaret og besiddet en halvautomatisk riffel med 14 skarpe patroner.

Sagen forventes at køre som en nævningesag ved Retten i Herning med første retsdag den 10. januar 2023.

Der er sammenlagt sat 12 retsdage af til sagen. Dommen forventes at falde i marts 2023.

’To af de tiltalte – den 22-årige mand og den 24-årige mand – har siddet varetægtsfængslet siden den 15. september 2021, mens de øvrige to tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden den 6. oktober 2021,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politikredsen nævner ikke et eventuelt motiv til drabet, men Presse-fotos.dk har tidligere beskrevet, at det skulle være sket som del i det kriminelle miljø.

Politiet arbejder omkring gerningsstedet den 5. august 2021
Politiet arbejder omkring gerningsstedet den 5. august 2021
Politiet arbejder omkring gerningsstedet den 5. august 2021
Politiet arbejder omkring gerningsstedet den 5. august 2021