Politiet med ny udmelding i Præstø-sag: Søger nu med helikopter

I forbindelse med Præstø-sagen vil politiet fredag fortsætte eftersøgningen af en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle baby med helikopter, hunde og patruljer

Tirsdag aften blev en mand fundet død på Svanevej i Præstø. I den forbindelse eftersøger politiet nu hans 30-årige hustru og deres fælles barn en 11 måneder gammel baby.

Kvinden sættes ikke i forbindelse med drabet, men Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi frygter, at der er sket dem noget.

Derfor fortsætter politikredsen fredag eftersøgningen vest for Præstø med helikopter, hunde og patruljer.

Familien har ifølge B.T.s oplysninger adresse på Svanevej, hvor manden blev fundet død.

LÆS OGSÅ: Mand fundet død: Politiet leder efter 30-årig kvinde

Mediet har torsdag talt med personer i nabolaget, der har beskrevet familien som tilbagetrukken. Samtidig beskriver naboer, at sagen har chokeret alle.

“Vi bruger meget hinanden til at tale om det, fordi det er så surrealistisk, at vi pludselig står i en situation, hvor sådan noget sker tæt på os. Det er meget uhyggeligt, og vi er meget rystede,” sagde en anonym nabo torsdag til B.T.

Flere naboer fortæller, at man bemærkede, at familien pludselig satte et stort hegn op foran deres hus for et kort stykke tid siden.

Den 30-årige kvinde som politiet efterlyser