To personer er torsdag eftermiddag blevet skudt ned på Nørrebro. De er nu hastet til behandling på Rigshospitalet, hvor politiet er rykket ud
Københavns Politi er sent torsdag eftermiddag talstærkt til stede omkring Rigshospitalet med flere patruljer.
Det sker efter et skyderi torsdag kort før klokken 15.00 på Nørrebro, hvor to personer er blevet ramt.
Billeder fra omkring gerningsstedet viser, at mindst en ambulance med politi eskorte kører afsted mod Rigshospitalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1483-1024x683.png)
Københavns Politi oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen informationer omkring tilstanden på de to ramte personer.
I en mail til TV 2 oplyser Movia, at der vil være forsinkelser på buslinjer 12, 18, 68, 74 og 250S.
Københavns Politi har modtaget anmeldelsen om skyderiet klokken 14.53, men på nuværende tidspunkt har politiet ikke skredet til anholdelse af nogen personer.
‘Vi vil være til stede i området med tryghedsskabende patruljer og vores rytteri. Har du informationer til sagen, så kontakt politiet på stedet eller ring 114,’ oplyser Københavns Politi.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/05/image-1482-1024x683.png)