Mand tæsket med caféstol: Politi efterlyser to

En mand er blevet overfaldet, slået i ansigtet, sparket mens hans lå ned og tæsket med en caféstol. Nu leder politiet efter to mulige gerningsmænd. De tog bussen væk.

Der har foregået et voldsomt overfald tidligt søndag morgen.

Nærmere bestemt klokken 8.40 bliver en mand udsat for adskillige tæsk.

Det har ikke gået let for sig, da de to personer er gået løs på den 40-årige mand.

Nu er politiet på jagt efter to gerningsmænd i forbindelse med overfaldet. De tog bussen væk fra gerningsstedet.

Det skriver Nordjyske.

‘Selve overfaldet sker ud for Burger King, hvor den 40-årige mand bliver tildelt flere slag i ansigtet, bliver slået med en café-stol og bliver sparket da han ligger ned,’ siger Lau Larsen til mediet. Han fortæller, at der er en del vidner til overfaldet.

Hændelsen har fundet sted ved Nytorv i Aalborg.

Nordjyske bringer to signalementer af de mulige gerningsmænd:

‘De beskrives som; En mand, 25-30 år, 170-185 centimeter høj, almindelig af bygning og grønlandsk af udseende. Han var iført hvid og grøn skjorte der var åbenstående, sort t-shirt under skjorten, sorte busker og hvide kondisko og på hovedet bar han en sort kasket.

Den anden mand beskrives som 30-40 år, 170-185 centimeter høj, almindelig af bygning, dansk af udseende. Han var iført blå, hvis og rød skjorte der var åbenstående, sort trøje under skjorten, blå jeans og på fødderne havde han sorte sko’

Lørdag aften foregik også en vanvittig biljagt. Den endte med at en motorcyklist kørte hårdt ind i et autoværn. Læs historien her.