Trafikuheld nær Horsens: Melding om fastklemte

Der er sent fredag eftermiddag sket et trafikuheld på Egebjergvej i Hansted nær Horsens.

Meldingen lød på, at der skulle være fastklemte, men redningspersonalet fik dem nu hurtigt ud af bilerne.

“Der er tale om to parter, der kører sammen. Vi mistænker den ene part for ikke at have overholdt sin vigepligt – ganske enkelt ved at have kørt over for rødt lys,” siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi til presse-fotos.dk

Det ene spor har været spærret på grund af politiets og redningsfolkenes arbejde, men dette arbejde er afsluttet nu, melder vagthavende.

Der er ikke sket større personskade i forbindelse med uheldet.

default