Stor redningsaktion ved legeplads: Ung dreng fløjet til hospitalet

Politi, beredskab, ambulance og en lægehelikopter ankom torsdag aften til Vejlevej i Juelsminde, hvor en 17-årig dreng skulle hjælpes ned fra legetårnet, da han havde fået det dårligt.

Politiet kan ikke komme ind på, hvad drengen har fejlet, men vagtchefen fortæller til presse-fotos.dk, at det er drengens ‘helbredsmæssige situation’, der gør, at han må hurtigt afsted til sygehuset.

“Vi rykker ud til stedet med flere køretøjer, herunder brandvæsnet, fordi drengen ligger et sted, hvor han skal bæres ned. Derefter får vi ham hurtigt ind i helikopteren og sender ham afsted”, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: FLUGTBILIST EFTERLYSES: RAMTE UNG KVINDE OG STAK AF

Vagtchefen understreger, at der ikke er nogen grund for andre til at være bekymret for at lege på legepladsen, da intet tyder på, at det skulle være grunden til den store udrykning.

“Det er altså ikke sådan, at legepladsen skulle være forkert indrettet eller noget i den stil”, fortæller vagtchefen.

Drengens pårørende er underrettet.