Stor og mystisk politiaktion: Helikopter til stede – hus spærret af

Politiet gennemfører onsdag eftermiddag en stor aktion på Lemvigvej i Holstebro, hvor et område omkring et hus er spærret af.

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller desuden, at en helikopter er fløjet fra stedet mod sygehuset i Skejby.

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om, hvad politiaktionen mere præcist går ud på. Men Midt- og Vestjyllands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Vi er i øjeblikket til stede på Lemvigvej i Holstebro, hvor vi har afspærret et område. Vi kommer til at arbejde i området i nogle timer. Følg vores anvisninger på stedet.”

Presse-fotos.dk har været i forbindelse med Midt- og Vestjyllands Politi, som meddelte, at de først vil melde mere ud om aktionen senere onsdag.

Om trafikken i området skriver Midt- og Vestjyllands Politi:

“Lemvigvej er spærret for gennemkørsel. Der er lukket for gennemkørsel fra Brorsonsvej til Lemvigvej og ligeledes fra Kingosvej til Lemvigvej. Trafikken bliver ledt via omkørsel, imens vi arbejder i området. Der er ingen fare for naboer eller andre borgere i området.”