Rema 1000 i Silkeborg har tirsdag aften været udsat for et røveri – nu efterlyser politiet gerningsmanden offentligt
Tirsdag aften omkring klokken 20.20 gik en mand op til kassen i Rema 1000 på Lyngbygade i Silkeborg og truede ekspedienten til at udlevere et kontantbeløb. I hånden havde han et våben eller en våbenlignende genstand.
Det fik han udleveret og stak af med et endnu ukendt beløb ifølge Midt- og Vestjyllands Politi.
SE OGSÅ: FAR TIL 14-ÅRIG EFTERLYST PIGE BEKRÆFTER OVER FOR PRESSE-FOTOS: MIN DATTER ER FUNDET
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu billeder af overvågningsvideoen, der viser den mistænkte røver i håb om, at nogle borgere kan genkende manden.
Røveren beskrives som:
- Mand
- Lys i huden
- Skægstubbe
- Grå kasket
- Sort trøje
- Blå bukser
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 1-1-4.