En ung mand er rendt ind i en række sigtelser efter at have dummet sig gevaldigt på en landevej i midtsjællandske Lejre
Lad være at lave en hasarderet overhaling af en politibil over dobbelte spærrelinjer.
Det må være en af de første regler i kørelærerenes lærebog.
Men noget kunne tyde på, at en 23-årige mand ikke helt har forstået det.
Søndag klokken 13.45 kom han kørerende ad Lejrevej i Lejre, hvor den tilladte max hastighed er 80 kilometer i timen.
Det syntes den 23-årige tilsyneladende var for langsomt, og derfor overhalede han politiets videobil over dobbelte spærrelinjer med en hastighed på hele 113 kilometer i timen.
Den unge mand fortsatte efterfølgende sin kørsel gennem Allerslev by med en fart på 87 kilometer i timen i en byzone, hvor man maximalt må køre 50 kilometer i timen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i politikredsens døgnrapport.
SE OGSÅ: POLITIET: VI LUKKER PUSHER STREET
Da betjentene omsider fik fat i den 23-årige mand, blev han sigtet for den hasarderede kørsel. Politiet har samtidig nedlagt påstand om en betinget frakendelse af hans kørekort.
Sagen vil blive afgjort på et senere tidspunkt.