Napoléons pistoler solgt for svimlende millionbeløb

To pistoler, som Frankrigs tidligere kejser Napoléon Bonaparte ville bruge til at dræbe sig selv med, er blevet solgt på en auktion i Frankrig søndag.

Det oplyser det franske auktionshus Osenat ifølge AFP.

Pistolerne blev solgt for 1,69 millioner euro, som svarer til cirka 12,6 millioner kroner.

Det var ellers forventet, at de ville blive solgt for mellem 1,2 millioner euro og 1,5 millioner euro. Det svarer til henholdsvis 9 millioner kroner og 11,2 millioner kroner.

Auktionen fandt sted i byen Fontainebleau, der ligger syd for Paris.

Identiteten af køberen er ikke blevet offentliggjort.

Ifølge AFP siges det, at Napoléon ville tage sit liv ved at bruge pistolerne i 1814, da han blev tvunget til at opgive magten, efter at udenlandske styrker havde besejret hans hær og besat Paris.

Efter den tragiske dødsulykke med børn i bilen i Danmark, som er i kritisk tilstand, melder Rådet For Sikker Trafik nu ud, at det kun er politiet, der kan stoppe gaderæs. Læs den historie her.