Mulig hjernerystelse: Gasbeton-væg faldt ned over mand i Gistrup

En gasbeton-væg faldt fredag ned over en håndværker, som måtte køres på hospitalet til observation hjernerystelse.

Nordjyllands politi rykkede fredag eftermiddag ud til Gistrup, som ligger 10 km sydøst for Aalborg. Her var der sket en arbejdsulykke.

“Der var tale om en gasbeton-væg, der var væltet ned over en person. Han måtte efterfølgende køres på hospitalet til observation for hjernerystelse,” fortæller vagthavende på Nordjyllands politi, Bruno Brix, til presse-fotos.dk

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om mandens identitet. Men han er uden for livsfare.

Efter ulykken kom Arbejdstilsynet for at kigge nærmere på arbejdsforholdene på byggepladsen midt i Gistrup, hvor de er i gang med at bygge boliger.