En meget ophidset mand lod sin vrede gå ud over en vejarbejder i torsdags. Nu kan han se frem til en sigtelse for trusler på livet.
Nogle vejarbejdere fik torsdag en grum oplevelse.
En meget rasende mand var tilsyneladende ikke tilfreds med entreprenørfolkenes arbejde, da han pludselig overfusede dem.
“Skal du have nogle fucking tæsk?” Sådan lød det direkte til den ene af de to vejarbejdere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det voldsomme udbrud skete ved vejarbejdet på Sdr. Hostrup Østergade i Aabenraa.
Politikommisær Kristian Lehmann fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til JydskeVestkysten, at man godt ved hvem den vrede mand er – nemlig en 42-årig fra lokalområdet.
Man har endnu ikke pågrebet manden på trods af, at man har ledt efter ham.
Når man finder ham, kan han dog skrive en sigtelse for trusler på livet, på CV’et.