En mand har måtte vente mere end seks timer for at komme fri fra sit ‘mareridt’
Brandvæsenet har fredag aften klokken 21.10 fået en noget anerledes anmeldelse at rykke ud på.
En brandbil er nemlig blevet kaldt ud til et alarmopkald fra en mand i en bolig på Wienmosen i Roskilde, fordi han sidder fast.
Manden har tilsyneladende forklaret, at han sidder fast med sin fod i en radiator og ikke ved egen hjælp kan komme fri.
Brandfolk på stedet oplyser til Presse-fotos.dk, at manden har siddet fast med sin fod i radiatoren i hele seks timer, før brandvæsenet blev tilkaldt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
SE OGSÅ: MAND VOLDTAGER SIN BIOLOGISKE DATTER
Ved ankomst til stedet ventede personer fra ældreplejen også på beredskabet ved indgangen til boligen.
Her fik brandfolk hurtigt frigjort mandens fod fra radiatoren, så han atter kunne bevæge sig frit.
Han er ikke kommet til skade, men har måske brug for en fodmassage.
I udrykningen deltog en enkelt brandbil og mindst fem brandfolk.
Det har ikke været muligt for Presse-fotos.dk at opklare, hvordan manden fik sin fod fast i radiatoren.