
En snackbar, der forhandles i Søstrene Grene, bliver kaldt tilbage, da den indeholder skadelig plante
Snackbaren “Roo’bar Maca Cranberry” tilbagekaldes af producenten bag, Coalas Naturprodukter.
Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Snackbaren, der forhandles i Søstrene Grene, indeholder – som navnet angiver – planten maca.
– En risikovurdering foretaget af DTU Fødevareinstituttet har konkluderet, at en sundhedsmæssig risiko ved indtag af Maca ikke kan udelukkes, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
– Planten kan blandt andet være skadelig for både mænd og kvinders reproduktion, det vil sige evnen til at få børn.
SE OGSÅ: MAND FUNDET DØD PÅ METROSTATION
Hvis man har købt en sådan snackbar, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.
/ritzau/