Lyn slog ned i træ i park: Et held ingen blev ramt

Et lyn slog fredag eftermiddag ned i et træ i Multiparken i Helsingør med det resultat, at træet væltede.

Parken er normalt meget brugt af børn og unge mennesker, der bl.a. kører på skateboard på ramper.

Et øjenvidne fortæller, at det gav et stort brag, da træet blev ramt af lynet.

Stykker af træet spredte sig faktisk til en af ramperne, men der var ingen mennesker på dem, da det skete.

På den baggrund må man sige, at det var meget heldigt, at ingen blev ramt af lynet eller det væltede træ.

Efter en lang periode med tørvejr er det nu blevet lummervarmt, og det giver risiko for torden med tilhørende lyn.