Lugten af god skunk leder politiet frem til stort lager

Onsdag eftermiddag er en patrulje blevet opmærksom på lugten af skunk i et område i Hillerød.

Politipatruljen kørte tilfældigt forbi Frederiksborg Haveforening på Trollesmindealle, men skunken har tilsyneladende været så stærk, at lugten er gået fra kolonihavehuset til betjentenes næser.

LIGE NU LÆSER ANDRE: Bil smadrer frontalt ind i kæmpe kronhjort!

Herefter har betjentene tilkaldt en narkohund til området, som uden besvær kunne lede politiet til adressen, hvor der blev fundet et stort antal hamp-planter.

Udover planterne har politiet også fundet kilovis af tørret skunk i kolonihavehuset, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.