Natten til fredag stoppede politiets indsatsleder en personbil i Aarhus. Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte blev en person anholdt.
Billederne viser udrykningskøretøjer og betjente omkring en grå personbil.
En politipatrulje og en indsatslederbil var på stedet.
Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede på Hasle Ringvej i den vestlige del af Aarhus, oplyser, at en person blev anholdt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“De tog en narkotest på føreren, der blev anholdt og kørt mod Skejby af en patrulje,” lyder det.
Bare fem minutter senere blev den samme bil stoppet og en anden person blev anholdt, oplyser den udsendte.
De konkrete omstændigheder for anholdelserne er for nuværende ikke meldt ud af politiet.
Det er derfor heller ikke bekræftet, at der er sket anholdelser.


