Der er mange, der gerne vil til Roskilde Festival i denne weekend. Men nogle har lidt for travlt.
“På halvanden time har vi taget ca. 150 bilister i at køre for stærkt på Holbækmotorvejen i østgående retning. Husk der er midlertidig fartbegrænsning på 80 km/t under festivalen,” skrev politiet lørdag eftermiddag.
Men senere kom der mange flere til.
“Det er stadigt svært for mange at respektere den midlertidig fartbegrænsning på Holbækmotorvejen forbi festivalen – 925 har indtil nu kørt for stærkt forbi vores ATK-bil, herunder en bilist med 158 km/t,” skrev Midt- og Vestsjællands Politi først på aftenen.