Natten til mandag udbrød en brand på Vendersgade i Fredericia, hvor demensfællesskabet har adresse. Branden har kostet en 51-årig kvinde livet.
Det skriver Fredericia Dagblad
“Brandvæsenet kommer ud og finder en kvinde, der er død. Der var gået ild i hendes seng” fortæller Mikkel Ross, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi til mediet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Selvom brandårsagen ikke er fastlagt endnu, så er der en stærk formodning om, at branden er brudt ud efter der er blevet røget i sengen.
Presse-fotos.dk har tidligere kunne berette om en BRAND PÅ PLEJEHJEM I FREDERICIA
Da brandvæsnet nåede ud til stedet, var branden næsten helt slukket og derfor har de andre borgere ikke være i fare ved hændelsen.
Dødsbrande
- En dødsbrand er en brand, hvor en eller flere personer omkommer.
- De seneste tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der var 52 personser, der omkom i dødsbrand i 2022.
- Samme rapport viser, at årsagen til 75% af brandene var rygning. Her har de omkomne i de fleste tilfælde fysiske, psykiske eller kognitive begrænsninger, som gør, at de har svært ved at undslippe branden.