En FedEx bil har påkørt et andet køretøj i København. Det har ført til udrykning af mindst fem beredskabskøretøjer, mens et stykke vej er blevet afspærret
Mandag formiddag klokken 10.01 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten modtaget et alarmopkald om et færdselsuheld.
Uheldet er ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet sket på Vigerslevvej i Valby, hvor to køretøjer er kørt sammen.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er en af de involverede køretøjer en varebil fra fragttjenesten FedEx.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at dele af Vigerslevvej er blevet afspærret, mens brandvæsenet foretager oprydningsarbejde af vragrester og væsker, som er spildt på vejen.
Samtidig er Københavns Politi i kontakt med parterne i uheldet.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at uheldet er sket, da FedEx-køretøjet har påkørt personbilen bagfra.
De nærmere omstændigheder omkring uheldet herunder ansvaret er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men der er ikke sket alvorlig personskade.