Kæmpe afsløring fra talerstolen til Folketingets åbning: Mette Frederiksen deler nyt om kræftforløb i sin åbningstale.
Det var et rørende øjeblik.
Midt i statsministerens åbningstale i Folketinget fik danskerne et særligt indblik i Mette Frederiksens personlige liv.
Og det var et barskt indblik.
For statsministeren delte nemlig nyt om et kræftforløb.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der var, som det er tradition, mange forudsigelige emner, der kom frem under statsministerens åbningstale i Folketinget i dag.
Faktisk kom Mette Frederiksen selv med en oversigt. Der var både Rusland, by og land, økonomi og emner som samarbejde og tillid.
Men et emne, som man nok ikke havde regnet med at komme til at høre om, var sygdom. Og slet ikke om et kræftforløb.
Det var dog alligevel, hvad statsministeren havde med.
For store dele af talen var bundet op på hendes familie, og hvordan de oplevede verden i udvikling.
Hendes farmor og farfar samt onkel Kai Erik blev nævnt. Men altså også hendes far.
“Ligesom det gør mig stolt, at du er her på tilhørerpladserne i dag, far,” sagde Mette Frederiksen i sin tale til Folketinget.
Mette Frederiksen fortsatte med at fortælle om sin far, der sad med og lyttede til talen fra talerstolen:
“Ramt af kræft. Svækket af behandlingen. Alligevel tog du toget klokken 7 i morges hjemme fra Aalborg.”
Til Ekstra Bladet fortæller statsministeren efter talen mere om forløbet.
“Jamen, min far er ramt af kræft. Jeg tror ikke, jeg har lyst til eller noget behov for at gå længere ind i det. Det er jo en hård sygdom,” sagde hun.
Statsministeren fortalte dog, at hendes far har været syg “i et stykke tid”.
“Og nu er han, hvor han er, i sin behandling og i sit sygdomsforløb,” fortæller statsministeren til Ekstra Bladet.
Mette Frederiksen ønskede ikke at gå nærmere ind i sin fars sygdomsforløb.

