Det skal som regel være eksklusivt, når kongeparret besøger de danske byer fra tid til anden. Nu afslører en borgmester, hvor meget det kostede deres by at have kongeparret på besøg.
Det er ingen hemmelighed for offentligheden, at de kongelige nok lever et lidt mere luksuriøst liv end den almene befolkning.
Og når Kongehuset til tider turnerer de danske byer for at hilse på befolkningen, bliver der som regel heller ikke sparet på noget.
Nu løfter en borgmester sløret for, hvor meget det egentlig koster at få besøg kongeparret.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

TV Midtvest har talt med borgmester i Skive Kommune Alfred Brunsgaard (V), som får besøg af kongeparret den 9. oktober i Skive.
Kongeparret besøger Skive Kommune i to timer og 15 minutter i forbindelse med byen 700-års købstadsjubilæum, og det kommer til at blive dyrt.
Hele 400.000 kroner bruger kommunen på det korte besøg, og det giver altså en timeløn på 177.700 kroner til kongeparret.
“Det er penge, som vi har i overskud fra vores fyrtårnsarrangementer, som vi har holdt i løbet af jubilæumsåret,” fortæller han til TV Midtvest.
Ifølge borgmesteren stammer pengene fra et overskud, kommunen har fået fra de fyrtårnsarrangementer, som Skive Kommune har afholdt i forbindelse med jubilæumsåret.
Kongeparret ankommer til Skive klokken 13:15 og skal efterfølgende hilse på en lang række offentlige personer i kommunen.
Dagen rundes af klokken 14:45, hvor en let omgang tapas bliver serveret inden kongeparret smutter afsted igen.