Drama ved slot: Mand skudt af politiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet beskriver en mand, som de tirsdag har skudt mod ved et slot i Sverige, som aggressiv og bevæbnet.

Politiet har tirsdag aften skudt en mand foran Det Kongelige Slot i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Her uddybes det desuden, at manden var “aggressiv” og bevæbnet, og at han efter at være blevet ramt af politiets skud blev kørt på hospitalet.

Hans tilstand beskrives ifølge politiet som alvorlig, men ikke livstruende.

Ifølge det svenske medie SVT’s oplysninger skulle manden være blevet ramt i benet, men det er endnu ikke officielt bekræftet.

Der er ifølge politiet ikke nogen fare for offentligheden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Politiets pressetalsperson, Susanna Rinaldo, oplyser til det svenske nyhedsbureau TT, at manden var i besiddelse af en kniv, og at der ikke var nogen medlemmer af kongefamilien til stede på slottet under episoden.

Hvad manden mere præcist har gjort, eller om der skulle være noget motiv, er endnu uvist.

Politiet ønsker hverken at oplyse mandens alder, hvor mange skud der blev affyret, eller om der blev affyret skud fra mere end en betjent.

Hændelsen fandt sted kort efter klokken 18.30, og politiindsatsen er stadig i gang på stedet.

Et øjenvidne fortæller til SVT, at der pludselig var mange blå blink og både ambulancer og politibiler i området.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet befandt omkring 20 politibiler sig ved slottet umiddelbart efter hændelsen.

RITZAU

Se også
Vintervejret er på vej: Her kan der falde 20 centimeter sne

Annonce
Annonce
Annonce