Drama på motorvejen: Spøgelsesbilist i lastbil

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet modtog tidligt onsdag flere anmeldelser om en spøgelsesbilist, som blev stoppet i nærheden af Vejle.

En lastbilchauffør er onsdag blevet sigtet for vanvidsbilisme efter at have kørt i den forkerte retning mellem Horsens og Vejle på Østjyske Motorvej.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyser, at det klokken 04.34 modtog flere anmeldelser om en spøgelsesbilist, der omkring afkørsel 57 Horsens S kørte mod syd i det nordgående spor.

– Vores patruljer fik kontakt til lastbilen og lykkedes med at få den over i rette spor mellem afkørsel 60 Vejle N og Vejle Fjordbroen, skriver Sydøstjyllands Politi.

– Der skete ingen færdselsuheld i forbindelse med kørslen, lyder det videre.

Ud over en sigtelse for vanvidsbilisme har politiet beslaglagt lastbilen, mens en efterforskning fortsat er i gang.

RITZAU

Se også
Vintervejret er på vej: Her kan der falde 20 centimeter sne
Illustrationsfoto.

Annonce
Annonce
Annonce