Knivstik i Hillerød søndag aften: Mand er anholdt

Politiet har anholdt en mand efter et knivstikkeri i Hillerød sent søndag aften.

“Vi var tilstede med flere patruljer og fik afspærret et område omkring Horsevænget i Hillerød søndag aften. Her blev en 48-årig mand stukket med kniv og bragt til Rigshospitalet i København,” siger vagtchef Flemming Hansen, Nordsjællands Politi, til presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Knivstikkeri i Hillerød: Enormt område afspærret

“Vi har undersøgt gerningsstedet, og senere har vi anholdt en mand, som vi mistænker for at være gerningsmanden,” tilføjer vagtchefen, der ikke vil sige mere om gerningsmandens alder eller motiv.

Lørdag var der knivstikkeri på Hillerød Torv, men vagtchefen mener ikke umiddelbart, at de to knivstiks-episoder har noget med hinanden at gøre.