23-årig mand stukket i ryggen med kniv i Hillerød: Politiet på bar bund

En 23-årig mand er blevet stukket ned sent fredag nat på Hillerød Torv.

Manden er blevet stukket i ryggen, og han blev fundet af en forbipasserende mand, der ikke havde overværet knivstikkeriet, men som slog alarm til politiet kl. 23.35.

“Der er tale om en mindre alvorlig skade. Han er helt sikkert uden for livsfare,” siger vagtchef Christian Illum til Ritzaus Bureau.

Politiet har ingen oplysninger om, hvordan gerningsmanden ser ud. Det vides heller ikke, hvad der er sket forud for knivstikkeriet.