En tragisk historie om en mand, der måtte bruge en spand som toilet i sin egen lejlighed, bliver nu brugt som afsæt for et politisk angreb på kommunernes håndtering af udsatte borgere.
En politiker fra Liberal Alliance mener, at værdighedsreformen overser de grundlæggende problemer – og kræver både en forvaltningsdomstol og bøder til kommuner, der bryder loven.
Historien om Jakob er et eksempel på, hvor galt det ifølge Liberal Alliance kan gå, når udsatte borgere ikke får den hjælp, de har krav på.
En minister fortalte om Jakobs situation, hvor han var overladt til sig selv i en lejlighed, han ikke kunne komme ordentligt rundt i med sin kørestol. Han kunne blandt andet ikke komme ud på toilettet og måtte derfor bruge en spand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge LA-politikeren blev Jakob udsat for en række myndighedssvigt, inden han endte som en af gadens folk.
Men selv om historien er blevet fortalt i forbindelse med debatten om værdighedsreformen, mener politikeren ikke, at reformen løser de problemer, der ligger bag.
Det skriver Katrine Daugaard (LA) i et opslag på X.
Retter skarp kritik mod kommunernes lovbrud
LA-politikeren peger på, at den nuværende lovgivning allerede stiller krav til myndighedernes behandling af borgere.
Derfor mener hun, at det er utilstrækkeligt at tale om udsattes vilkår, hvis kommunernes manglende overholdelse af lovgivningen ikke samtidig bliver taget alvorligt.
Hun fremhæver særligt Københavns Kommune, hvor hun hævder, at der gennem næsten ti år har eksisteret en ulovlig venteliste til botilbud.
Ifølge opslaget venter flere hundrede mennesker fortsat på et botilbud.
Politikeren henviser desuden til kritik fra Rigsrevisionen af kommunernes håndtering af området. Kritikken bliver brugt som argument for, at der er behov for mere end politiske ambitioner og nye reformer.
Mener ikke, at værdighedsreformen løser de grundlæggende problemer
Selv om LA-politikeren understreger, at Liberal Alliance bakker op om flere af initiativerne i værdighedsreformen, mener hun ikke, at reformen gør noget ved de strukturelle problemer, der kan føre til hjemløshed.
Ifølge hende risikerer man dermed at behandle konsekvenserne uden at gøre noget ved de myndighedssvigt og manglende afgørelser, som kan være med til at efterlade borgere uden den nødvendige hjælp.
Hun mener derfor, at reformen bør følges af konkrete ændringer i måden, det offentlige behandler borgerne på.
Vil have forvaltningsdomstol og bøder til kommunerne
Et af de centrale krav fra Liberal Alliance er oprettelsen af en forvaltningsdomstol.
Den skal ifølge politikeren sikre hurtigere og bedre afgørelser, når borgere kommer i konflikt med myndighederne.
Derudover ønsker hun en bodsordning, hvor kommuner skal kunne få en økonomisk bøde, hvis de begår lovbrud over for borgere.
Tanken er, at kommunerne ikke blot skal kunne kritiseres for at tilsidesætte lovgivningen, men også skal mærke konkrete økonomiske konsekvenser.
Dermed rejser LA-politikeren et spørgsmål, der rækker ud over den aktuelle værdighedsreform: Hvem skal sikre, at borgernes rettigheder faktisk bliver overholdt, når de offentlige myndigheder svigter?
For hende er svaret, at der skal indføres stærkere kontrol med kommunerne – og at det skal have konsekvenser, når loven ikke bliver fulgt.
