Kæmpemæssig razzia på rasteplads: ‘Tror aldrig, jeg har set det så stort før’

Der foregår onsdag middag en kæmpe motorvejsrazzia på en rasteplads på Fyn, hvor alle lastbiler blandt andet bliver trukket ind

Militærpoliti, Skat, Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og politiet.

De myndigheder deltager onsdag i en kæmpe tungvognskontrol på en rastepladsplads langs Fynske Motorvej lige efter Blommenlyst.

‘Det er en kæmpe kontrol. Jeg tror aldrig, jeg har set den så stor før. Alle lastbiler bliver trukket ind på Q8 parkeringsanlæg, hvor der blandt andet er sat telte og bremsetesterer frem,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Han oplyser, at der er op imod 100 personer, der deltager i kontrollen af lastbilerne.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvor lang tid tungvognskontrollen vil vare.

På billeder fra stedet kan man se mange udrykningskøretøjer fra politiet og militærpolitiet. Derudover er også køretøjer fra Skat, Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen af finde på billederne.

SE OGSÅ: TYSK TURIST PÅ TOTAL AFVEJE: ENDTE SIN LØBETUR MIDT I SKARPSKYDNINGSØVELSE