“Røg op på køleren og landede på asfalten” – motorcyklist påkørt af bil

Søndag eftermiddag er der sket et alvorligt uheld, hvor en bilist og en motorcyklist er involveret. Redningsmandskabet er derfor rykket talstærkt ud, hvor motorcyklisten er hårdt såret.

Både politiet, ambulancereddere og læge er rykket ud til Christiansholmvej i Klampen borg, hvor en Mercedes og en motorcyklist er kørt sammen.

Den mandlige fører af motorcyklen er røget op på motorhjelmen af bilen, hvorefter han er landet på den hårde asfalt.

Det fortæller vidner til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har spærret vejen, og redningsmandskabet har behandlet den tilskadekomne på stedet, hvorefter han er blevet hastet til sygehuset.

Det er endnu uvist, hvad der er gået forud for uheldet, men vagtchefen fortæller, at manden er i gang med at blive behandlet for sine skader.

“Han er blevet sendt på hospitalet og skal behandles. Han har naturligvis fået nogle skader, men der er ikke tale om kritisk personskade”, lyder det fra Sebastian Føns, vagtchef, Nordsjællands Politi.

Samme dag er det en del mere alvorligt, hvor en mand har mistet livet i en trafikulykke efter han har påkørt et træ.