22-årig sigtet for manddrab efter knivstikkeri

En 22-årig er blevet sigtet for manddrab efter et knivstikkeri i fredags.

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt endnu en mand med relation til fredagens knivstikkeri.

De fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri, hvor en 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Den 27-årige mand er nu uden for livsfare.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet indledte straks fredag aften en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. To af mændene blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. De øvrige anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Den 22-årige, der blev anholdt tirsdag, er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

Politiet beder fortsat om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45 fredag aften, ligesom politiet fortsat gerne hører fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150. Politiet er især interesseret i at få kontakt med en mand, der cyklede forbi gerningstedet på gerningstidspunktet iført en gul jakke, kasket og solbriller. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

I en anden meget alvorlig sag er en lille pige i en lyserød flyverdragt blevet kørt ihjel af en varevogn foran sin far. En 30-årig mand sad bag rattet, og han sidder i dag på anklagebænken stillet for en dommer ved Københavns Byret.