Den seneste har bilisterne, der ikke overholder fartgrænsen over Storebæltsbroen kunne se frem til en fartbøde. Det har skabt stor vrede mellem bilisterne, men nu udtaler FDM også kritik af metoden.
Det er normalt politiet, som varetager opgaver, hvor man sørger for, at alle overholder fartgrænsen. Men sådan er det ikke, hvis man bliver taget i at køre for hurtigt over Storebælt.
Det skriver TV2.
Det er Sund og Bælt, der står for at kontrollere farten og derefter bliver det sendt til politiet, som så udsteder bøderne til fartsynderne. Men den metode er FDM ikke helt positiv overfor.
“Man kan ikke være sikker på, at man som bilist har de samme retssikkerhedsgarantier, når det er en privat aktør. Det har man dog en noget større sikkerhed for, når det er politiet, som står for kontrollen”, fortæller FDM til mediet.
Rigspolitiet havde egentlig udskudt den permanente fartkontrol på Storebæltsbroen, da man ikke havde det nødvendige udstyr til at måle farten med. Men i stedet for at vente på det rette udstyr, lader det til, at Sund og Bælt har taget sagen i egen hånd.
“Det virker, som om Sund og Bælt har taget sagen i egen hånd, fordi der er en intern krig mellem Transportministeriet og Justitsministeriet. Så kan bilisterne få lov at stå i midten af den”, siger Dennis Lange, der er chefkonsulent hos FDM, til TV 2.