Fare for borgere i jysk landsby

Midt- og Vestjyllands Politi er tirsdag eftermiddag rykket ud til krydset mellem Skivevej og Holstebrovej ved Perregårdvej Hvam ved Holstebro efter meldinger om et kemikalieudslip i en bygning.

Her har politiet afspærret området, fordi kemikalierne udgør en fare.

‘Der ligger ikke kemikalier på vejen, men vejen er omfattet af fareområdet på grund af vindretningen. Tidshorisont endnu ukendt,’ lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Brandvæsenet deltager også i oprydningsarbejdet, der ifølge Presse-fotos.dks udsendte er sket i Zinkpower.

Senere klokken 13.55 har politiet meldt ud, at kemikalieudslippet ikke længere udgør en risiko.

‘Fareområdet er derfor reduceret, al afspærring er ophævet, og man kan igen færdes frit på vejene i området,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi og brandvæsen er på stedet

Politiet fortæller ikke, hvilket form for kemikalie, der er blevet spildt, ligesom der ikke er oplysninger om, hvordan spildet skete.

Ingen personer er meldt tilskadekomne.

Et andet sted i Danmark bliver den 33-årige drabstiltalte i Emilie Meng-sagen lige nu fremstillet. Her er der kommet uhyggelige detaljer frem, og politiet har blandt andet oplyst, at dele fra den 17-årige pige er fundet hjemme ved den tiltalte.