Status efter Derby nummer 100 mellem FCK og Brøndby er otte anholdelser og en person, som blev administrativt frihedsberøvet.
“Han blev administrativt frihedsberøvet inden kampen. De otte andre er blevet anholdt efter kampen. Jeg kan ikke sige, hvad de hver især bliver sigtet for,” siger politiinspektør Trine Møller til presse-fotos.dk
Hun er tilbageholdende med at sige, om uroen får konsekvenser for fremtidige kampe imellem de to ærkerivaler.
LÆS OGSÅ: Se videoer: Ballade efter FCK mod Brøndby: Slagsmål og anholdelser
“Vi skal efterfølgende evaluere på, hvad der gik godt og skidt. For eksempel synes vi, at fanmarchen inden kampen gik rigtig godt,” siger Trine Møller.
(Du kan læse om og se fan-marchen ved at klikke HER).
“Til gengæld var der også noget uro blandt Brøndbys fans på selve stadion, som vi ikke var tilfredse med,” siger politiinspektøren.
LÆS OGSÅ: FCK vinder 4-1 – og fansene håner voldtægts-ofre
I den forbindelse har FCK som ejere af Parken anmeldt hærværk, fordi nogle tilskuere rev sæder løs og brugte dem som kasteskyts (det kan du læse mere om ved at klikke HER).
Ved tidligere lejligheder er kampene mellem de to klubber blevet afviklet på et tidligere tidspunkt for at undgå, at tilskuerne blev alt for påvirkede inden kampen.
LÆS OGSÅ: Se billederne fra Derby nummer 100: Stemningen elektrisk mellem FCK og Brøndby
I de seneste par kampe har politiet forbudt udebanefans at overvære kampene. Men Trine Møller ønsker ikke at sige noget om, hvorvidt politiet vil indføre restriktioner i fremtiden.
“Det er for tidligt at konkludere noget endnu,” siger hun.
Fodboldkampen blev vundet af FCK med 4-1.