FCK vinder 4-1 – og fansene håner voldtægts-ofre

FC København vandt det storkøbenhavnske derby mod Brøndby med 4-1. Men nogle af deres fans kunne ikke dy sig for at drille Brøndby med, at den tidligere hooligan-leder, Kevin Werner, tidligere på sommeren blev idømt forvaring efter voldtægter.

“I Brøndby holder man det i familien,” lød det på et banner under kampen.

LÆS OGSÅ: To hurtige mål – kampklædte betjente rykker ind i Parken

Et andet banner havde påskriften:

“Hovedstaden mod elskovsreden”

LÆS OGSÅ: Fansene går amok: Sæder bliver kastet

Kevin Werner blev idømt forvaring efter at have seksuelt udnyttet 14 unge mænd og en pige siden 2013. Dommen er anket. (Du kan læse mere om dommen ved at klikke HER).

Selve fodboldkampen blev vundet af FCK med 4-1 efter 3-1 ved pausen.

LÆS OGSÅ: Se billederne fra derbyet: Stemningen elektrisk mellem FCK og Brøndby

Davit Khocholava bragte hjemmeholdet foran, men Christian Cappis udlignede for Brøndby, inden Pep Biel med to mål sørgede for pauseføring på to mål til de forsvarende danske mestre.

Samme Pep Biel cementerede sejren i anden halvleg med sit tredje og FCKs fjerde mål.