Beredskab om snestorm: Vi er klar til at evakuere folk!

Vintervejret har meldt i sin ankomst, og det ventes at ramme Nordjylland særligt kraftigt.

Hos Nordjyllands Beredskab forbereder man sig derfor på den varslede snestorm.

Det betyder, at landsdelens 36 brandstationer er klar til at rykke ud, hvis de skulle få nogle opgaver relateret til vejret, fortæller direktør for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.

LÆS OGSÅ: Snestorm: Redningskøretøj kørt i grøften

– Hvis stormen bliver meget alvorlig, kan vi også evakuere nogle, som ikke kan nå frem, og indkvartere dem forskellige steder, hvis de ikke kan komme hjem, siger hun.

Beredskabet har aftaler med kommuner om indkvartering af mennesker, der strander. Det kan være indkvartering i skoler og andre steder.

LÆS OGSÅ: DMI melder ud om snestorm: Så vildt bliver det

I Vendsyssel har man tirsdag middag allerede vintervejr.

Her har det siden natten til tirsdag i perioder sneet ved temperaturer underfrysepunktet, og ifølge Vejdirektoratet er snerydning igangsat i store del af Vendsyssel.