DMI melder ud om snestorm: Så vildt bliver det

Der ventes snestorm i det nordlige Jylland fra onsdag til torsdag, mens der ventes kraftig regn i stort set resten af landet med undtagelse af Nordsjælland.

Det viser varsler, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt tirsdag.

For Nordjylland ned til Holstebro, Viborg og Mariagerfjord venter DMI snefald mellem 10-15 centimeter på seks timer og sammenlagt 30 centimeter i varslingsperioden.

Samtidig ventes kraftig blæst på 10-18 meter i sekundet.

SNESTORM: REDNINGSKØRETØJ KØRT I GRØFTEN!

– Vi har udvidet varslet for snestorm i Nordjylland, så jeg har flyttet det lidt længere sydpå. Så det er den nordlige tredjedel af Jylland, hvor vi forventer snestorm, siger vagthavende meteorolog Martin Lindberg.

– I resten af landet, undtagen Nordsjælland og Bornholm, er der varsel om kraftig regn. Der vil komme mellem 30 og 50 millimeter, måske mere lokalt, onsdag og frem til torsdag middag.

Varslet om kraftig regn for det meste af landet gælder fra natten til torsdag og frem til torsdag klokken 12.00.

MAND SAD PÅ KØREBANEN OG BLEV RAMT AF BIL: HAN ER I KRITISK TILSTAND!

– Vindstød og stormende kuling eller storm i kombination med ret kraftig nedbør kan give problemer i trafikken, siger Martin Lindberg.