4. maj: Lysene tændes

Traditionen tro er der igen blevet tændt lys i hus og hjem i hele Danmark. Lysene bliver tændt for at fejre befrielsen.

Mange danskere holder fortsat fast i traditionen om at pryde vindueskarmene med levende lys for at mindes dagen, hvor den tyske værnemagt valgte at trække sig.

4. maj 1945 kom nyheden om, at den tyske besættelsesmagt havde overgivet sig. Den dag blev fejret ved, at danskerne endelig kunne trække mørklægningsgardinerne fra og fejre befrielsen.

79 år efter gardinerne blev trukket fra, holder danskerne fast i traditionen og flere huse kan ses med smukke lys landet over.